LogoKontakt Os
Logo
Kontakt Os

Ny aftale mellem Holstebro Kommune og DGI Vestjylland

Ny aftale mellem Holstebro Kommune og DGI Vestjylland

Partnerskabsaftale mellem Holstebro Kommune og

DGI Vestjylland

Baggrund

Igennem en lang årrække har DGI Vestjylland og Holstebro Kommune haft samarbejdsaftaler, hvor målet har været at styrke indsatser som fremmer, at borgerne er idræts- og motionsaktive.

De sidste fem år har DGI Vestjylland og Holstebro Kommune arbejdet konkret sammen om DIF og DGI’s fælles vision ”Bevæg dig for livet”. Samarbejdet mellem de to organisationer har udmøntet sig i flere konkrete indsatser og erfaringer inden for foreningsudvikling, idrætstilbud til borgerne og specifikke mål- grupper samt det tværfaglige samarbejde mellem kommunale forvaltninger og aktører.

Organisatorisk har samarbejdet været styrket af en fælles ansættelse af en projektleder, som har været bindeleddet mellem de to organisationer. Aftalen, Bevæg dig for livet, sluttede januar 2023 og begge partner har forsat et ønske om at styrke og udvikle idrætten på tværs af den kommunale organisation og i foreningslivet.

Partnerskabet har tre formål:

▪ Formålet med samarbejdet er at styrke foreningslivet i Holstebro Kommune herunder forenings- udvikling, aktivitetsudvikling og frivillighed. Derudover at have fokus på udvalgte målgruppers muligheder for deltagelse i idræts- og bevægelsesfælleskaber.

▪ Sparring i forhold til projekter, som én af partnerne ønsker at sætte i gang. Der er i denne forbindelse opmærksomhed på mulighederne for at kunne trække på DGI’s kompetencer, både i DGI Vestjylland og i DGI’s landsorganisation. Ligeledes en opmærksomhed på, at DGI kan trække på kontakter og kompetencer i Holstebro Kommunes forvaltningsområder.

▪ Vi ønsker desuden at udvikle den måde, vi samarbejder på tværs af DGI og Holstebro Kommune samt evt. andre idrætsaktører. Vores ambition er at koordinere indsatser og tilbud, så de giver størst mulig værdi for Holstebros borgere og foreninger.

Holstebro Kommune og DGI har, i udøvelsen af partnerskabet, fokus på at videreudvikle tilbud som:

▪ Kan understøtte foreningsområdet med henblik på medlemsudvikling og styrke forenings- og bestyrelsesudvikling samt aktivitetsudvikling.

▪ At udvikle idræts- og bevægelsesmiljøer som fremmer idrætsdeltagelsen blandt Holstebro kommunens borgere

▪ Udvikle idræts- og aktivitetstilbud til udvalgte målgrupper med henblik på at styrke borgerens livskvalitet og sundhed

Aftalen er ikke en eksklusivaftale, men forpligter Holstebro Kommune og DGI Vestjylland til at bringe hinanden i spil, når det gælder de nævnte indsatsområder.

Indhold:

Indsats- og udviklingsområder:

Partnerskabsaftalen konkreteres til tre overordnet område:

▪ Idræts- og aktivitetsudvikling i Holstebro Kommune

▪ Foreningsudvikling

▪ Tre udvalgte målgrupper; seniorer, børn og unge og psykisk sårbare.

De tre områder er udvalgt med henblik på at gøre idræt og bevægelse mere attraktivt og tilgængelig for alle borgere.

Kommunikation

DGI Vestjylland og Holstebro Kommune aftaler en fælles kommunikationsstrategi knyttet til samarbejdet.

Her vil vi dels arbejde med, hvordan vi bedst kommunikerer til og med foreningerne. Dels vil vi arbejde med kommunikation af de gode historier og fyrtårne i indsatserne.

Organisering

Erfaringerne fra Bevæg dig for livet viser at det er vigtigt med:

▪ Politisk opbakning, og

▪ At arbejde med en organisering, som tilpasser de enkelte indsatser på tværs af forvaltninger og civilsamfund.

Partnerskabet organiseres på følgende måde:

▪ Holstebro Kommune og DGI Vestjylland sætter en fælles retning og handleplan for det kommende års indsatserne.

Dette sker ved, at Holstebro Kommunes kultur- og fritidschef og DGI Vestjyllands direktør tager udgangspunkt i den udvalgte ramme og indsatsområder i partnerskabsaftalen.

Herefter nedsættes der arbejdsgrupper, som repræsenterer medarbejdere fra de to organisationer og som sammen kan løfte indsatsen.

▪ Der nedsættes ikke en styregruppe for samarbejdet mellem Holstebro Kommune og DGI Vestjylland. Kultur- og fritidschefen Holstebro Kommune og direktøren for DGI Vestjylland vil løbende afstemme, hvilken samarbejdsform, som vil passe ind til det enkelt indsatsområde og evt. inddrage fra andre forvaltningsområder.

▪ Holstebro Kommune afsætter en medarbejder til at være bindeled mellem Holstebro Kommune og DGI Vestjylland. Denne person vil også være deltagende på DGI Vestjyllands netværksmøder med Ringkøbing Skjern kommune, Struer Kommune og Lemvig Kommune

▪ En gang årligt deltager DGI Vestjylland på Kultur og Fritidsudvalgsmøde og præsentere den årlige DGI medlemsanalyse og udvalgte indsatser, som der er arbejdet med det forgangne år.

Økonomi

Holstebro Kommune og DGI Vestjylland bidrager begge til realisering af målsætninger og indsatser i aftalen. Begge parter bidrager med medarbejdertimer afhængig af behovet. Derudover afsætter DGI og

Holstebro Kommune hver 75.000 kroner pr. år til en fælles aktivitetspulje.

Ved større indsatser, som kræver yderligere finansiering, vil Udvalget skulle godkende det økonomiske engagement fra projekt til projekt i de forskellige indsatsområder.

Aftaleperiode:

01.01.2024-01.01.2027

Holstebro Idrætsråd

Sociale medier

Følg os på Facebook